Vil du også gerne tage et ansvar?

Et samarbejde med BØRNEfonden giver din virksomhed en unik mulighed for at skabe bedre muligheder for børn og familier i verdens fattigste lande. Alle samarbejdsaftaler med virksomheder er individuelle og tilpasset behov og ønsker så de skaber mest mulig værdi for både virksomheden og BØRNEfonden.

Vi har god erfaring med længere samarbejder, hvor mål, midler og indsats planlægges, så vi opnår den største effekt over tid, men vi modtager også meget gerne enkeltdonationer til opførelse af små og store projekter.

Et samarbejde tager altid udgangspunkt i jeres virksomhed. Nedenfor kan du se nogle af de muligheder, du har for at samarbejde med BØRNEfonden.

  • Få jeres eget udviklingsprojekt

    - Og følg projektet fra start til slut. Gennem BØRNEfonden kan din virksomhed bygge en brønd, skole, børnehave, bibliotek, opføre solcellepaneler, støtte en kornmølle etc. Din virksomhed kan også besøge projektet, når det står færdigt.

    Læs under "eksempler" om Kastrup Vinduet og Atea, der blandt andet har bygget skoler gennem BØRNEfonden.

  • Bidrag med jeres spidskompetencer

    Din virksomhed kan måske også bidrage med det, I er bedst til ved at støtte med jeres spidskompetencer gennem en Pro Bono-aftale. For eksempel har Stokvis A/S gratis udviklet BØRNEfondens webshop.

  • Skab noget til fordel for BØRNEfonden

    Din virksomhed kan hjælpe BØRNEfonden ved at skabe noget, der støtter vores arbejde.

    Designeren Charlotte Lynggaard fra Ole Lynggaard Copenhagen har designet smykket My Friend, som et symbol på de små ting, vi alle kan gøre i vores hverdag, for at hjælpe andre. For hvert solgt My Friend-smykke, går der 10 % til BØRNEfonden.

  • Støt med jeres produkt

    Virksomheder kan også nogle gange støtte med deres produkter. Virksomheden Milipi har gennem BØRNEfonden, sendt flere end 3000 malebøger afsted til børnehaver i Mali.

  • Involver dine medarbejdere

    Du kan involvere dine medarbejdere frivilligt på flere måder. Brug indsamlingsportalen betternow.org og sig til dine medarbejdere, at virksomheden dobler det beløb medarbejderne får samlet ind. Vores erfaring er, at medarbejderne synes det er sjovt at være med.

    Tilbyd frivilligt dine medarbejdere, at de kan donere årets julegave til BØRNEfonden. Det gør IT-virksomheden Atea, der de seneste 2 år har givet medarbejderne mulighed for at sende deres julegave videre til børnefonden.

  • Tilbyd dine kunder at støtte BØRNEfonden

    Du kan tilbyde dine kunder at støtte BØRNEfonden gennem dit produkt. Analyseinstituttet Norstat tilbyder f.eks. deres kunder at støtte når de laver undersøgelser.

    CBB mobil, tilbyder deres kunder at støtte BØRNEfonden når de taler i telefon, EnergiNord tilbyder at støtte gennem Foreningsel.

  • Lav event til fordel for BØRNEfonden

    Laver din virksomhed events eller overvejer I at gøre det, kan I støtte BØRNEfonden i den sammenhæng. Atea tog i 2010 initiativ til et årligt velgørenhedscykelløb Atea12 til fordel for BØRNEfonden. I 2011 indbragte det 350.000 DKK til en skole i Burkina Faso.

  • Nytænkning

    I Vestafrika, hvor vi arbejder, er alt meget anderledes end i Danmark. Nye og anderledes omgivelser, inspirerer til nytænkning. Mange rejser ud og ser de projekter deres virksomhed har finansieret gennem BØRNEfonden. Det er en unik mulighed for, at tilegne sig viden om lande med stort potentiale i fremtiden. I Vestafrika er der gode muligheder for virksomheder der vil etablere sig på nye markeder, innovere gennem nye produkter og henvende sig til nye målgrupper. Måske kan din virksomhed også blive inspireret?

Kontakt os i dag