BØRNEfondens erhvervspartnere bygger fremtid
Virksomheder er med til at skabe muligheder for uddannelse, arbejdspladser, adgang til rent vand etc. for fattige børn og familier i Vestafrika. Vi samarbejder med både store og små virksomheder, der gerne vil tage ansvar.
Gennem længerevarende samarbejde med Atea og Kastrup Vinduet, er vi kommet tæt på hinanden og har fået opbygget flere aktiviteter, der skaber synergi og sammenhæng, og tilfører endnu større værdi til både virksomhederne og BØRNEfonden. Mød 2 af BØRNEfondens erhvervspartnere Atea og Kastrup Vinduet nedenfor.
"Samarbejdet med BØRNEfonden skaber motivation og stolthed i Atea"
- Peter Trans, CEO, Atea

IT-leverandøren Atea forbinder hver dag viden mellem mennesker, og uddannelse er også omdrejningspunktet for virksomhedens samarbejde med BØRNEfonden. Samarbejdet har resulteret i etablering af skoler i Burkina Faso, installation af solpaneler og elektricitetsanlæg på grundskolerne i Kpodji og Goli i Benin og to sundhedsklinikker i samme område.
De seneste 4 år har Atea sendt en heldig medarbejder ud og se årets projekter.
Atea tilbyder hvert år deres medarbejdere, at de kan donere årets julegave fra virksomheden til et projekt i BØRNEfonden. I julen 2010 støttede Atea's medarbejdere BØRNEfonden med 50.000 kr.
Ledelsen i Atea besluttede i 2011, at årets strategiseminar for ledelsesgruppen skulle foregå i Burkina Faso, så hele ledelsen kunne opleve nogle af de resultater virksomheden har skabt sammen med BØRNEfonden. Samtidig var turen til stor inspiration.
I 2010 tog Atea initiativ til velgørenhedscykelløbet Atea12, hvor hele tilmeldingsgebyret går ubeskåret til BØRNEfonden. I 2011 indbragte det 350.000 kr. til udbygning af en skole i Burkina Faso gennem BØRNEfonden.
Atea er også sponsor for 50 børn i landsbyen Kpodji i Benin. Billeder, tegninger etc. fra børnene pryder Atea's reception på hovedkontoret i Ballerup.
I marts 2011 rejste CEO Peter Trans sammen med en medarbejder ud for at indvie den skole Atea havde støttet i 2010. Se videodagbogen med Peter Trans i Burkina Faso herunder.
”Man kan ikke redde hele verden, men mindre kan også gøre det”
- Carsten Kastrup, stifter og bestyrelsesformand, Kastrup Vinduet
Kvalitet og faglighed er nøgleord, når virksomheden Kastrup Vinduet producerer vinduer og døre. Nøgleord som virksomhedens stifter Carsten Kastrup gerne ville bringe videre til Afrika. Gennem flere år har Kastrup Vinduet derfor støttet BØRNEfondens arbejde med opførsel af skoler og tekniske fagskoler, der giver unge i det vestafrikanske land Mali mulighed for en god håndværksuddannelse.
I 2009, igangsatte Kastrup Vinduet og BØRNEfonden sammen en 3-årig plan for oprettelse tre nye fagskoler i Mali og udvidelse af en eksisterende skole.
I november 2010 besøgte Carsten Kastrup de skoler hans virksomhed har sammen med BØRNEfonden bygget i Mali. Efter turen lavede han en dagbog med oplevelser og billeder, som hver medarbejder fik udleveret ved den årlige MUS-samtale. Dagbogen kan hentes her.
Se Carsten Kastrup fortælle om samarbejdet med BØRNEfonden nedenfor.
