Arrene fortæller hvor du kommer fra

Vis mig dit ar, og jeg skal fortælle dig, hvor du kommer fra. Sådan vil mange mennesker i Togo tænke. Det er en gammel tradition, at børn udsmykkes med ar i ansigtet. Arrene, som kaldes cicatrices, er tegn på, hvem man er, hvor man kommer fra i landet, hvilken familie, man kommer fra samt evt. hvilket nummer i børneflokken, man er. Arrene kan være tykke eller tynde, korte eller lange.
 

Arrene kan også findes på kroppen. I så fald er det tegn på en slags beskyttelse eller helbredelse.

Det er som regel en person i landsbyen, der lægger disse snit med et barberblad. Sårene gnides med et pulver af urter og rødder, som får såret til at hele hurtigt og forhindrer betændelse. Nogle familier får lavet arrene kort tid efter fødslen, andre familier gør det, hvis barnet selv beder om det, eller i forbindelse med sygdomme, hvor arrene kan have betydning.

Genindførte tradition
I gamle dage havde arrene en udbredt praktisk funktion, og indebar, at man straks kunne se, hvilken region og stamme personen kom fra. Senere holdt mange op med at lave disse tegn, men i begyndelsen af 70’erne påbød præsidenten imidlertid, at de gamle traditioner skulle tages op igen. I den periode blev det også forbudt at have udenlandske navne, så alle dokumenter måtte laves om med togolesiske traditionelle navne.

Nu er det vendt igen. Traditionen forsvinder, og ar i ansigtet bliver mest brugt ude på landet og i den nordlige del af Togo.

Derimod er ar på andre steder af kroppen stadig almindeligt. Snittene bliver som regel lavet få dage efter fødslen, da de skal tjene som beskyttelse af barnet. Hos nogle stammer bliver arrene lavet i forbindelse med en ceremoni, der markerer overgangen fra barn til voksen.
 

De rituelle ar findes også i andre vestafrikanske lande, bl.a. i Burkina Faso. 

Essoyodina har ud over små tegn i panden og andre steder på kroppen et meget bredt og tydeligt ar på hver kind.

Essoyodina er den førstefødte. Hendes familie tilhører Kabyé’erne, som bor i Karaområdet i det centrale Togo. Kabyé er en samling af små landsbyer, hvoraf de ældste blev grundlagt for flere hundrede år siden. Kabyé’erne har tradition for at lave rituelle ar, både ved fødslen og senere, når man går fra barn til voksen. Man bliver først borger i Kabyésamfundet ved indvielse og giftermål.

Essoyodinas forældre er animister, ligesom de fleste Kanyé’ere. De tror, at hvis en nyfødt dør, så skyldes det skrigene fra en fugl, kaldet dødens fugl. For at beskytte den nyfødte skal babyen hurtigst muligt have tre små tegn i panden, på håndledene og på anklerne, brystet og ryggen.

For at beskytte hende yderligere har Essoyodinas forældre ønsket at lave mere tydelige ar. Familien synes, at de brede ar på kinden gør Essoyodina smuk, og det er Essoyodina enig i.

Awa’s forældre har mistet et barn.

Heksedoktoren har fortalt dem, at barnet er en ”genganger”, og at det samme barn vil komme igen flere gange.

Da Awa blev født, fik hun sine ar i ansigtet for at gøre hende anderledes end ”gengangeren” og dermed beskytte hende mod at dø.

Awa er ikke glad for sine ar i panden og på kinderne. Hun bliver drillet af de andre børn på grund af arrene, og hun vil ikke lave disse tegn på sine egne børn, når hun engang bliver mor.

Latifou er den yngste af fire drenge. Hans tre lodrette ar på hver kind er Wadou-klanens tegn. De er lavet, da han var syv dage gammel.

Når Latifou engang skal giftes, vil han ikke blive gift med én fra samme klan. Det er forbudt, og arrene gør det muligt for andre at se, hvilken klan, han tilhører.
 

Latifous far og brødre har de samme tegn. Han er glad for sine ar og anser det for en stor ære at have disse tegn på tilhørsforholdet til klanen og familien.

Latifou mener, at det er vanærende ikke at have rituelle ar og at mennesker uden ar er fortabte.

Memawata fik lavet sine ar, da hun var én måned gammel. Det var bedstemoren, som lavede dem. De blev lavet for at skræmme onde ånder væk, fordi børnene før denne pige alle var døde. Hun har nu tre søskende.

Memawate er ikke glad for sine ar. Hun synes, at de gør hende grim. Hun vil derfor råde forældre til ikke at give deres børn rituelle ar.

Arrene på Yakadjena er almindelige i hendes familie. Der er tradition for, at det femte barn i familien får tre ar på hver kind, og Yakadjena er netop nr. fem i søskendeflokken.

Yakadjena er stolt af sine ar. Hun synes, at de gør hende smuk. Desuden er det nyttigt, at andre kan se, hvor hun kommer fra.