Uganda
Uganda ligger i Øst Afrika og har et areal på 236.040 km2.
Nabolandene er Sudan mod nord, Kenya mod øst, Den Demokratiske Republik Congo mod vest samt Tanzania og Rwanda mod syd. Hovedstaden hedder Kampala.
Der bor ca. 32 mio. mennesker i Uganda fordelt på 40 forskellige etniske grupper, hvoraf bagandaerne, langoerme, acholierne og pygmæerne er de største.
75 pct. af ugandaneserne katolikker eller protestanter. Resten er muslimer eller praktiserer naturreligion.
De to officielle sprog er engelsk og swahili, men der tales ca. 30 lokale dialekter.
Klimaet er tropisk med to sæsoner; den tørre/varme periode og regntid. De varmeste måneder er december-februar og det meste regn falder i marts-maj.

I det nuværende Uganda opstod der i det 14. århundrede en række kongedømmer, hvoraf Baganda i det 17. århundrede blev det største og mest dominerende.
I 1894 blev Baganda og de andre mindre kongedømmer til britisk protektorat under navnet Uganda.
Herefter fulgte en forholdsvis stabil politisk periode med økonomisk vækst – indtil hærchefen Idi Amin Dada i 1971 gennemførte et statskup.
Herefter fulgte otte års rædsler med et regime, der systematisk udførte terror, undertrykkelse og massemord mod befolkningen.
I 1978 indledte Idi Amin en krig mod Tanzania, som han tabte i 1979, hvorefter han flygtede til Libyen.
Uganda er nu en ”ingen-parti” republik, hvor præsidenten vælges direkte.
Landet er nogenlunde stabilt undtagen i den nordlige region, der plages af militære aktioner af LRA (Lord’s Resistance Army) mod både den ugandanesiske hær og befolkningen i området. På trods af dette har Uganda formået at udvikle én af de bedste økonomier i Afrika.
De vigtigste industrier er kaffe, sukker, bomuld, te, tobak og tekstil fremstilling.
Der var i marts 2009 451 sponsorbørn i Uganda med dansk sponsor.
Læs mere om CFI's arbejde i Uganda.