Filippinerne

Filippinerne består af 7107 øer i det vestlige Stillehav, men kun 2000 af øerne er beboet.

 

Øerne Luzon og Mindanao er de største og udgør ca. 66 pct. af landets samlede areal på 300.000 km2. Filippinernes nærmeste naboer er Taiwan mod nord, Indonesien mod syd samt Malaysia og Brunei mod sydvest. Hovedstaden hedder Manila.

 

De ca. 98 mio. indbyggere på Filippinerne er primært efterkommere af malayer, kinesere og muslimske minoriteter og kun 5 pct. tilhører én af de 60 oprindelige etniske grupper.

 

Det officielle sprog er Filipino mens engelsk benyttes i handelsmæssige- og politiske sammenhænge. I tillæg hertil findes der ca. 80 lokale dialekter.

 

Som det eneste land i Asien er Filippinerne kristent med Den Romersk-Katolske Kirke som den alt dominerende religion.

 

Klimaet er tropisk med varmt og fugtigt vejr året rundt. De varmeste måneder er april og maj. Regntiden strækker sig fra juni til oktober.

 

Filippinerne har tidligere været under både amerikansk og japansk overherredømme men i 1946 blev landet selvstændigt.

 

I perioden 1965-1986 regerede Fernando Marcos som diktator indtil han samme år måtte bøje sig for en ikke-voldelig opstand og forlade landet for altid. Siden har landet haft demokrati med frie valg, men med fortsat politisk uro.

 

Den primære industri i Filippinerne er tekstil- og tøj produktion samt produktion af stort set alle former for elektroniske produkter.

 

I marts 2009 var der 407 sponsorbørn i Filippinerne med dansk sponsor.

 

For mere information om CFI's arbejde i Filippinerne se CFI's hjemmeside.

 

 

 





 
 


BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf: 7022 1211 | Fax: 3584 0211 | CVR: 33969813 | Giro: 195-9700 | mail@bornefonden.dk