Brasilien
Brasilien er det største land i Sydamerika med et areal på 8.511.965 mio. km2. Landet grænser op til Venezuela, Colombia, Fransk Guyana, Surinam, Guyana, Peru, Bolivia, Paraguay, Argentina og Uruguay. Hovedstaden hedder Brasilia.
Amazonefloden på 6.275 km er verdens længste, og omkring 15 pct. af verdens ilt kommer fra den tropiske regnskov.
Der bor ca. 198 mio. mennesker i Brasilien.
Mere end halvdelen er af europæisk oprindelse. Omkring 38 pct. er af blandet europæisk og afrikansk afstamning, mens 6 pct. er afrikanere.
I modsætning til de øvrige lande i Sydamerika er det officielle sprog portugisisk.
Den officielle religion er katolicisme, men mange mennesker praktiserer en blanding af kristendom og traditionel afrikansk naturreligion.
Brasilien har både tropisk og subtropisk klima. Om sommeren i december-februar kan der blive meget varmt, langt over 30 grader. I den tropiske regnskov, hvor Amazonfloden løber, falder der meget regn.
Landet blev opdaget i år 1500, og i 1531 begyndte de første portugisere at bosætte sig. Der har været adskillige militærkup i Brasilien, senest i 1964. I 1989 blev det første frie valg holdt. Landet består af 26 stater. Der er generelt stor forskel på rig og fattig.
Brasilien er en af verdens største kaffeproducenter. Andre store industrier er: sko, kemikalier, cement, træ, jern, tin, stål, sojabønner, appelsinjuice, oksekød og sukker.
Da landet er så stort, er der to landekontorer. Brasilien er et af de CFI-lande, hvorfra BØRNEfonden formidler flest sponsorater til danske sponsorer.
I marts 2009 var der 1.468 sponsorbørn med dansk sponsor.
For mere information om CFI's arbejde i Brasilien se CFI's hjemmeside.