Burkina Faso

Burkina Faso ligger i Vestafrika syd for Sahara og har ingen kyststrækning. Arealet er 274.200 km2. Landet grænser op til Niger, Benin, Togo, Ghana, Elfenbenskysten og Mali. Der bor cirka 15,2 millioner mennesker i Burkina Faso. Hovedstaden hedder Ouagadougou. 
 
Burkina Faso er et af verdens fattigste lande.

BØRNEfonden begyndte sit arbejde i Burkina Faso i 1996. I februar 2009 var der 21 udviklingscentre i Burkina Faso med 12.689 børn tilknyttet. 
 
Burkina Faso er en tidligere fransk koloni, der blev selvstændigt i 1960. Navnet var dengang Øvre Volta, men det blev ændret til Burkina Faso i 1984. Fransk er det officielle sprog. Hovedparten af befolkningen har imidlertid ikke lært fransk, men taler et lokalt sprog. Der tales omkring 60 forskellige lokale sprog i Burkina Faso.

Kvinder væver i Burkina Faso 

Blandt befolkningen er der både kristne og muslimer, men traditionel naturreligion er i høj grad en vigtig del af hverdagen for de fleste mennesker i Burkina Faso.

 

Indtjening
Hovedparten af befolkningen er beskæftiget med landbrug. De vigtigste afgrøder er sorghum, maniok, jordnødder, majs og ris. Klimaet er tropisk, og temperaturen om dagen ligger det meste af året omkring 30 grader.

 

Der er én regntid om sommeren, og ofte falder der ikke tilstrækkelig med regn, og høstudbyttet bliver ringe. Landbruget er helt afhængigt af nedbøren i regntiden, for resten af året regner det stort set ikke.

 

I 2008 modtog 1.980 bønder såsæd og gødning gennem mikrolån eller direkte støtte. I alt modtog 292 familier mikrolån til indkomstskabende aktiviteter, hvoraf de fleste var inden for landbruget. 532 familier deltog i forskellige fjerkræ- og fårodrætsprojekter, og 74 familier lærte biavl og at producere honning, der er en meget profitabel forretning.

 

 Indbyggere i landsby foran brønd. Burkina Faso.

Sundhed
Der er ofte langt til sundhedsklinikker og lægehjælp. Mange familier har desuden ikke råd til at betale for hjælp i det etablerede sundhedssystem. 
 
Familierne i landsbyerne bor i
lerklinede hytter uden vand, latrin og elektricitet.

Dårlig hygiejne, ensidig kost og forurenet vand medfører en høj børnedødelighed og en ringe sundhedstilstand. 

 

I 2008 var en målsætning på sundhedsområdet at få flere familier til at melde sig ind i de nyoprettede sygekasser. Over 3.300 familier meldte sig ind i løbet af året, så det samlede antal nu er oppe på knap 7.000 medlemmer.

 

Et andet vigtigt fokusområde er ernæringssituationen blandt de yngste børn mellem 0-5 år. I 2008 faldt antallet af alvorligt underernærede børn fra 1,1% i 2007 til 0,8%. Fremgangen skyldes især forbedringen af vandkvaliteten gennem rensning af en række brønde i landsbyerne.
 
Uddannelse
De fleste voksne i Burkina Faso har ikke selv gået i skole, og mange sender ikke deres børn i skole. Forældrene har ofte ikke råd til at betale for skoleuniform, skolematerialer og undervisning. Desuden skal børnene hjælpe til i marken og i hjemmet. Mange børn vokser op uden en skolegang eller faglig uddannelse.
 
Smuk solnedgang bag et træ i Burkina Faso.Undervisning i skolerne foregår på fransk, og da børnene udelukkende taler det lokale sprog hjemme, skal de fra skolestart lære et fremmedsprog.
 
De første seks klassetrin er grundskolen (Primary School). 7. til 12. klasse er videregående grundskole (Secondary School).

 

Mange elever når ikke til 7. klasse. Det skyldes ofte, at skolen ligger meget langt væk, og at der ingen transportmuligheder er. Desuden har forældrene brug for børnenes arbejdskraft derhjemme.

 

I 2008 er der især arbejdet for at skabe bedre forhold for de yngre børn. Der er blevet bygget hele ni nye børnehaver og renoveret flere af de ældre af slagsen. Alt i alt er der indskrevet over 3.300 børn mellem tre og seks år. Derudover har 350 lærere i grundskolen modtaget efteruddannelse, så undervisningen bliver forbedret.

 

Læs mere om Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso.

 

Senest opdateret marts 2009.



>> Læs om Mamounata i Burkina Faso

 
 


7 centre (612- 618)
5 centre (602-603, 607-608, 610)
3 centre (606, 609, 611)
5 center (604-605, 619-621)
2 centre (622-623)
BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf: 7022 1211 | Fax: 3584 0211 | CVR: 33969813 | Giro: 195-9700 | mail@bornefonden.dk