Hvad koster det?
Det koster 200 kroner om måneden at være sponsor for et barn. Mindst 85 procent af dine bidrag anvendes til hjælpearbejdet i barnets land.
Ud over månedsbidraget har du også mulighed for at sende en pengegave til barnet gennem BØRNEfonden.
Beløbet skal være mellem 125 og 325 kroner og kan sendes højst to gange om året. Af hvert gavebeløb anvendes 25 kroner til ekspedition af gaven.
I samråd med en medarbejder fra udviklingscentret beslutter familien, hvad der skal købes for pengene. Når gaven er købt, vil du få brev om, hvordan pengene er brugt.
Det månedlige sponsorbidrag betales forud for én eller flere måneder af gangen. Du kan betale hver måned, kvartalsvis, halvårligt eller årligt.