Historie

BØRNEfonden blev skabt i 1972, men grunden blev lagt allerede i 1938 i Kina af organisationen Christian Children's Fund (CCF), som dengang introducerede sponsoridéen i USA. Christian Children's Fund hedder i dag ChildFund International (CFI).

I 1967 blev dagbladet BTs chefredaktør, Morten Pedersen Grymer opmærksom på en annonce fra CCF i det amerikanske House and Garden Magazine. I annoncen blev læserne opfordret til at hjælpe et nødlidende barn i et udviklingsland. En række artikler i BT om CCF resulterede i mange henvendelser til BT.

Chefredaktørens sekretær, Hanne Lind, hjalp interesserede læsere med kontakten til den amerikanske organisation, og i 1971 var 269 danskere blevet sponsorer for hvert sit barn.

Arbejdet med at hjælpe de mange sponsorer oversteg langt det, sekretæren kunne overkomme. Derfor tog Morten Pedersen Grymer kontakt til CCF i USA, og man enedes om at etablere CCFs første sponsorkontor uden for Amerika.

I maj 1971 kunne man i Berlingske Tidende se en annonce, hvor man søgte en person til at lede kontoret i Danmark. Som den første medarbejder og direktør tiltrådte civiløkonom Vilhelm Nørring den 1. november 1971.

Samtidig samlede Morten Pedersen Grymer en gruppe af kendte og respekterede  danskere i en komite, der stiftede CCF, Danmark den 13. januar 1972.

Stiftelseskomiteen blev til BØRNEfondens bestyrelse, hvis overordnede ledelse er grundlaget for den udvikling, BØRNEfonden har gennemlevet i sine over 30 år.

Indsamlingsorganisationen

I sine første otte leveår koncentrerede BØRNEfonden sig om at skaffe sponsorer til børn, der fik hjælp gennem CCFs institutioner og projekter rundt om i verden.

Annoncering og sponsorbetjening var hovedopgaverne. Tilknytningen til CCF i USA var stærk.

Egne programmer i Centralafrika

Sidst i 70'erne omlagde CCF sit hjælpearbejde fra primært at støtte børn i institutioner til i højere grad at koncentrere sig om hjemmeboende børn og deres familier.

Samtidig etablerede CCF repræsentationskontorer i de største programlande. BØRNEfonden havde tidligere fortalt om Rwanda og Burundi i dagspressen, og mange danskere havde fået sponsorbørn i de to lande.

Derfor påtog BØRNEfonden sig opgaven med at etablere en repræsentation, et "Regional Office", i Centralafrika og overtage ledelsen af hjælpearbejdet i området.

I 1980 flyttede Fondens stifter, Morten Pedersen Grymer, med sin familie til Rwanda for personligt at forestå opbygningen af kontoret og arbejdet.

Arbejdet i Rwanda udviklede sig positivt, mens det ikke var muligt at virke i Burundi. Her ville myndighederne ikke samarbejde, og de tillod ikke BØRNEfonden at udveksle fotos og breve. Det blev derfor nødvendigt at standse arbejdet i Burundi i foråret 1982.

Den 27. juni 1982 døde Morten Pedersen Grymer efter et halvt års sygdom. Det var et betydeligt tab for BØRNEfonden, som han havde skabt og ledet.
 
Med BØRNEfondens næstformand, speciallæge Erik Fangel Poulsen, som formand, videreførte bestyrelsen sit arbejde. I samme forbindelse tiltrådte cand. merc. Søren Stenum som direktør den 1. september 1982.

Udviklingen af hjælpearbejdet og opbygningen af organisationen i Rwanda blev videreført og styrket i de følgende år, samtidig med at BØRNEfondens markedsføring i Danmark blev moderniseret. Især kampagnen med kendte personer, der i store annoncer fortalte, at de var sponsorer, gjorde BØRNEfonden kendt af mange danskere.

Efter få år havde den altovervejende del af de danske sponsorer deres barn i Rwanda og organisationens opmærksomhed koncentreredes derfor mere og mere om arbejdet i BØRNEfondens eget programland.

BØRNEfonden var i praksis blevet til en uafhængig, dansk organisation, men med faglig relation til CCF i USA.

Den 30. juni 1986 blev den juridiske direkte forbindelse til CCF derfor erstattet af en samarbejdsaftale mellem de to selvstændige organisationer.
 
I Rwanda høstede BØRNEfonden sine vigtigste erfaringer. Her blev grundlaget skabt for vores hovedprincipper og arbejdsform. Rwanda var BØRNEfondens vugge, som vi blev i indtil udgangen af 1995.

Nye lande: Kap Verde og Togo         
BØRNEfonden ønskede at give danske sponsorer mulighed for at yde hjælp i andre lande end Rwanda - gerne også i en anden kulturkreds. Positive resultater af undersøgelser og analyser i det purunge, portugisisk talende ørige, Kap Verde, førte til åbning af programmet på øen Santo Antão den 7. januar 1989. Senere er arbejdet udvidet til andre af landets øer.

I 1991 indledte vi drøftelser med CCF om at overtage CCFs program i Togo. Behovene i landet var store, mange børn ventede på en sponsor, og Togo er fransktalende ligesom Rwanda.  

Den 1. november 1992 startede BØRNEfonden i Togo - få dage før en 12 måneder lang generalstrejke lammede landet. 

Under strejken lå næsten al offentlig og privat aktivitet stille. Det var for eksempel ikke muligt at transferere penge udefra til landets banker. BØRNEfonden løste dette problem ved at sende pengene til en hjælpsom danskers private konto i en bank i nabolandet, Benin, og herfra transporteres rede penge til banken i Togo.

Tragedien i Rwanda
Vi arbejder på en opdatering af historien

Benin, Burkina Faso og Mali

Efter opløsningen af Rwanda, hvor sponsorbørnene forsvandt, ønskede mange at overføre deres omsorg til et andet barn. Efter forstudier i Togos naboland, Benin, i sommeren 1994, besluttedes det at åbne et program her. Benin var blandt de

fattigste lande i verden og syntes at have påbegyndt en positiv demokratiseringsproces.

Hertil kom, at BØRNEfonden under generalstrejken i Togo havde erfaret det hensigtsmæssige i at have støtte i et naboland. Allerede i november 1994 blev det første center i Benin åbnet.

Arbejdet i Benin startede "forfra", uafhængigt af traditioner og vaner. Mange af de arbejdsmetoder, BØRNEfonden anvender i dag, blev introduceret og afprøvet i de første år i Benin.

Siden da har BØRNEfonden stadig øget sit fokus på, at sponsorbørnene er en del af en familie og et samfund, som de ikke må udskille sig fra, og på at hjælpen skal nå flest muligt. I dag er BØRNEfondens hovedopgave at yde en udviklingsindsats, der indebærer hjælp til selvhjælp og primært har sigte mod børnene og deres fremtid.

Stadigt flere bakkede op om BØRNEfondens arbejde, og antallet af sponsorer voksede. Derfor blev det i november 1996 muligt at starte i endnu et land. Det var Burkina Faso, der blev valgt. Allerede i 1986 havde BØRNEfonden indhentet bekræftelse på behovene og mulighederne i det fattige land. Et ønske om at drage fordel af erfaringerne i Vestafrika og bygge på samarbejde mellem nabolande blev opfyldt. Næste skridt i samme retning blev taget i november 2003, da BØRNEfonden åbnede sit landekontor i Malis hovedstad, Bamako, og de første centre i Yanfolila området. 

I januar 2006 gik Søren Stenum på pension efter 23 år som direktør i BØRNEfonden. Annette Lüdeking tiltrådte samme måned som ny direktør i BØRNEfonden.

Samarbejde med udlandet
Siden 1990 har der fundet erfaringsudveksling sted mellem de, nu 12, organisationer, der ligesom BØRNEfonden har deres rod i CFI i USA. I juli 2002 blev samarbejdet formaliseret ved oprettelsen af organisationen: ChildFund International (nu: ChildFund Alliance). ChildFund Alliance skal sikre samarbejdet mellem de 12 selvstændige organisationer og være garant for overholdelse af etiske og professionelle standarder for ledelse, økonomi, markedsføring og - vigtigst - programarbejde. BØRNEfonden har været aktiv i oprettelsen af ChildFund Alliance og i ledelsen af samarbejdet.