Indsatsen måles

”Man skal ikke tro, man skal vide”. Denne læresætning er god at holde sig for øje, også når det gælder udviklingsarbejde i fattige lande.

Netop fordi BØRNEfonden arbejder så direkte og tæt med de enkelte familier, har vi en stor viden om effekten af vores arbejde i lokalområdet.
 
Denne effektmåling bliver i fremtiden endnu mere effektiv. Det handler langt fra kun om tal. Nu måles også effekten af hjælpen, som den opleves af de mennesker, det hele handler om, nemlig sponsorbørnene og deres familier.
 
En frugtbar og effektiv hjælp er ikke kun afhængig af, hvor mange penge, der bruges. Det er mindst lige så vigtigt, at der prioriteres, således vi får mest ud sponsorernes penge. Og et vigtigt element i denne prioritering er fokusgruppernes tilbagemelding.

Emnekatalog
I Danmark bruges fokusgrupper mange steder, f.eks. af reklamebranchen. Forbrugerne i fokusgrupperne kan bekræfte eller afkræfte producentens formodning om et produkt.
 
I BØRNEfondens centre bliver fokusgruppernes udsagn dels et emnekatalog for udviklingscentrets arbejde i de kommende år, dels et værktøj for BØRNEfondens arbejde som helhed.
 
Udviklingscentrets medarbejdere tager emnekataloget med i deres arbejde, og kataloget kan indgå i nogle af møderne i forældrekomitéen.
 
BØRNEfonden kan desuden på grundlag af fokusgruppernes tilbagemelding få et overblik over, hvordan det går som helhed inden for de enkelte områder.

BØRNEfonden får en viden om sponsorbørnenes forældres tilfredshed og utilfredshed med indsatsenr. Og det bliver afsløret, om de prioriteringer, som BØRNEfonden foretager, er de samme som sponsorfamiliernes. 

Demokrati
Fokusgrupperne også et godt forum for uddannelse af forældre til at tage del i demokrati og medbestemmelse.
 
I Danmark er vi født med retten til medbestemmelse. Og vi praktiserer det næsten lige fra vuggestadiet. I Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Mali og Togo eksisterer der ikke demokrati på samme måde, som vi kender det. Og det er ikke en selvfølge, at man er med i en demokratisk beslutningsproces.
 
Derfor er det en læreproces at indgå i en fokusgruppe. Man skal bl.a. have mod til at ytre sig, man skal kunne give plads for hinanden, man skal lære at vælge og prioritere, og man skal tage et fælles ansvar for de valg, gruppen træffer. 

Til møde i fokusgruppen
I udviklingscenter 406, Sinlete i Benin, sidder fem kvinder omkring et bord og diskuterer. De er alle mødre til sponsorbørn, og de er med i en fokusgruppe. Konklusionerne af deres diskussion skal skrives ned og afleveres til udviklingscentrets leder. Det er svært. De er ikke vant til at tage notater og til at formulere sig. Men deres udsagn er sammen med de øvrige fokusgrupper en vigtig rettesnor for arbejdet i udviklingscentret.
 
I dag er emnet familie. Hvordan kan man skabe ressourcestærke familier? Hvad er vigtigst for familierne?
 
Prioriteringen afspejler, at sponsorfamiliernes materielle situation er af stor vigtighed. Øverst på listen er udviklingen af landbruget. Næsten alle familierne lever af landbrug, og derfor er det nødvendigt at få så stort et udbytte som muligt. Opdræt af dyr ligger også højt på prioriteringslisten. Det kræver bl.a. uddannelse og investeringer at starte et dyrehold, og udviklingscentrets bistand i form af lån af dyr, kurser i opdræt samt løbende rådgivning er yderst værdifuld for mange familier. Næste prioritering er boligforhold. Mange familier liver i dårlige og usunde boliger. Mikrokreditterne i form af små lån, der kan hjælpe en indtægtsskabende produktion i gang, anses også for at være værdifulde for familierne. 
 
Uddannelse og sundhed kommer længere nede på listen i gruppernes vurdering. Måske lidt overraskende eftersom sundhed og uddannelse prioriteres meget højt i BØRNEfonden. Og dog. De basale fornødenheder spiller en helt anden rolle i fattige samfund. Hvis familien ikke kan spise sig mæt hver dag, kan den heller ikke have overskud til at tænke på børnenes uddannelse.