Benin

Benin ligger ud til Vestafrikas sydlige kyst, Guineabugten. Arealet er 112.000 km2. Landet grænser op til Togo, Burkina Faso, Niger og Nigeria. Der bor cirka 8,5 millioner mennesker i Benin. Hovedstaden hedder Porto Novo og ligger ved kysten. Cotonou er den største by.
 
BØRNEfonden begyndte sit arbejde i Benin i 1994. I februar 2009 var der 28 udviklingscentre i Benin med 15.681 børn tilknyttet.


Benin er en tidligere fransk koloni, og landet blev selvstændigt i 1960. Navnet var dengang Dahomey, og det blev ændret til Benin i 1975. Fransk er det officielle sprog. Hovedparten af befolkningen har imidlertid ikke lært fransk, men taler et lokalt sprog.

 

Blandt befolkningen er der både protestanter, katolikker og muslimer, men traditionel naturreligion er i høj grad en vigtig del af hverdagen for de fleste mennesker i Benin.

 

Klimaet er tropisk, og den daglige temperatur er i gennemsnit 27 grader.

 

 

Indtjening
Hovedparten af befolkningen er beskæftiget med landbrug. De vigtigste afgrøder er sorghum, maniok, jordnødder, majs og ris.

 

Mod nord er der én regntid om sommeren, mens der mod syd er to regntider henholdsvis i forsommeren og om efteråret. Landbruget er helt afhængigt af nedbøren i regntiden, for resten af året regner det stort set ikke.

 

BØRNEfonden arbejder mod at gøre familierne selvstændige og uafhængige på længere sigt. Derfor har indkomstskabende aktiviteter været en høj prioritet i 2008, og der er blevet givet mikrolån til mange familier, der på den måde kan skabe sig en ekstra indtægt.

 

SundhedEn båd fyldt med varer i Benin.
Der er ofte langt til sundhedsklinikker og lægehjælp. Mange familier har desuden ikke råd til at betale for hjælp i det etablerede sundhedssystem. 
 
Familierne i landsbyerne bor oftest i lerhytter uden vand, latrin og elektricitet. Dårlig hygiejne, ensidig og ernæringsfattig kost og forurenet vand medfører en høj børnedødelighed og en generelt ringe sundhedstilstand.

 

På sundhedsområdet er der i 2008 især arbejdet for at nedbringe antallet af fejlernærede børn og på at få etableret bæredygtige sygekasser.

 

UddannelseSkolelærer i Benin underviser ved tavlen.
De fleste voksne i Benin har ikke selv gået i skole, og mange forældre sender ikke deres børn i skole, da de ofte ikke har råd til at betale for skoleuniform, skolematerialer og undervisning. Desuden skal børnene hjælpe til i marken og i hjemmet. Mange børn vokser derfor op uden en skolemæssig eller faglig uddannelse.
 
Undervisningen foregår på fransk, og da børnene udelukkende taler det lokale sprog hjemme, skal de fra skolestart lære et To glade børn i Benin.fremmedsprog. De første fem klassetrin er grundskolen (Primary School). 6. til 9. klasse er videregående grundskole (Secondary School), og 10. til 12. er gymnasiet som vi kender fra Danmark.

 

Mange børn går ud af skolen efter 6. klasse. Det skyldes ofte, at den videregående grundskole ligger meget langt væk, og at der er ikke et offentligt transportsystem, som kan køre børnene derhen. Desuden har forældrene brug for børnenes hjælp derhjemme.

 

I 2008 er der arbejdet hårdt for at forbedre uddannelseskvaliteten. Der er bl.a. blevet indkøbt skolebænke og -borde. Der er derudover bygget 77 klasseværelser i grundskolen, 30 i den videregående grundskole og 28 børnehaver. Der er dog stadig lang vej igen, da behovet for flere klasseværelser og bedre materiale er stort.

 

Hør mere om BØRNEfondens arbejde i Benin.

 

Læs om Eva og Henrik Nølke Fiskers besøg hos deres sponsorbarn i Benin, Léa på 10 år.

 

Senest opdateret marts 2009.



>> Læs om Jeannette og Adèle fra Benin

 
 


3 centre (416-418)
2 centre (419-420)
1 center (414)
4 centre (410-411, 413 og 415)
9 centre (421-429)
9 centre (401-409)
BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf: 7022 1211 | Fax: 3584 0211 | CVR: 33969813 | Giro: 195-9700 | mail@bornefonden.dk