Livet i et udviklingscenter

Alle sponsorbørn og deres familier er tilknyttet et lokalt udviklingscenter, hvorfra BØRNEfondens aktiviteter organiseres og udføres.

Center i Benin

Der er cirka 600 sponsorbørn tilknyttet hvert udviklingscenter. Centerpersonalet på 4-6 personer er veluddannede, lokale folk, der er ansat af BØRNEfonden. Der er cirka 20 udviklingscentre i hvert af BØRNEfondens programlande, i nogle lande flere og i nogle lande færre. 

 

Forældrekomité
Hvet udviklingscenter ledes af en ulønnet og demokratisk valgt forældrekomité på 10 til 12 medlemmer. Forældrekomitéen er udviklingscentrets bestyrelse, og alle aktiviteter og regnskaber skal godkendes af komitéen. Hvert andet år er der valg til forældrekomitéen - en begivenhed, der er præget af stor seriøsitet. 

 

Nyt udviklingscenter
Når et nyt udviklingscenter startes, undersøger BØRNEfonden lokalområdet nøje. Man vurderer, behovet for hjælp, og man undersøger, om de lokale myndigheder og den lokale befolkning vil samarbejde med BØRNEfonden. Når aftalerne er på plads, skaffes lokaler til centerkontoret, og BØRNEfonden besøger hver eneste familie i området for at vurdere, hvilke familiHvert center har en tavle, der fortæller om centret.er, der har mest brug for hjælp.

 

Ud fra rapporterne om disse familiebesøg udvælges 300- 400 familier, som har mest brug for hjælp. Der tages billede af det barn i hver familie, der skal findes en sponsor til - hvilket som regel er det yngste barn i familien, med mindre det er en baby. Billedet samt tilhørende information om barnet sendes til BØRNEfonden i Danmark, der herefter finder sponsorer.
 
Sponsorbarnet følges

To gange om året får familien besøg af en socialarbejder. Her gennemgås familiens situation og udvikling, og eventuelle behov næste år diskuteres. Sponsorbarnet  følges nøje, og alle socialarbejderens rapporter gemmes, så sponsorbarnets og -familiens udvikling er nøje beskrevet.      
  

Sundhed
BØRNEfonden sørger for barnets sundhed i form af medicinudgifter og lægekonsultationer. I de første mange år, indtil der opbygges en lokal sygesikring dækkes den øvrige families medicinudgifter så vidt muligt.

 

Der startes også et vaccinationsprogram, og mange steder uddeles myggenet for at forebygge malaria. En central aktivitet i sundhedsprogrammet er månedlige sundheds- og ernæringsmøder En gang om måneden holdes sundheds- og ernæringsmøde.med mødre til børn under fem år, hvor børnene vejes, og hvor mødrene undervises i ernæring, hygiejne og sygdomsforebyggelse.

 

Uddannelse
Det er et krav fra BØRNEfondens side, at sponsorbarnet og helst også deres søskende skal i skole. Udgifter til skolebidrag samt skoleuniform og undervisningsmidler dækkes af BØRNEfonden. I de lande, hvor BØRNEfonden selv har programmer, er skolesystemet bygget op efter et skolesystem, der minder om den franske struktur. Det indebærer, at der er en grundskole fra 1.-6. klasse. Derefter går man, hvis man klarer optagelseskravet, i videregående grundskole fra 7.-9. klasse.
 
I en række udviklingscentre arbejder man også med førskolebørns udvikling i form af børnehaver. Børnehaven stimulerer børnenes udvikling og gør dem skolemodne. En del børn har det svært i skolen. Der er mange elever i hver klasse, sjældent hjælp at hente hjemme, og dumpeprocenterne er høje sammenlignet med en dansk skole. BØRNEfonden prøver at hjælpe de børn, der tidligt forlader skolen, med tilbud om en to-årig fagskole. 


Oprettelse af biblioteker i udviklingscentrene er en anden vigtig støtte til børnene og de unges udvikling. Læsekurser for voksne er også et tilbud i mange udviklingscentre. For at øge familiernes samlede kompetencer er det vigtigt, at også de voksne kan læse og skrive.

 

Den runde bygning i centret bruges til mange formål, f.eks. møder, undervisning og vejning af børn.

Indkomstskabende aktiviteter
BØRNEfonden støtter indkomstskabende aktiviteter. Det vil sige aktiviteter, der har til formål at forbedre familiens indtjeningsmuligheder og dermed sikre familien en stabil indtægt i fremtiden.  


Aktiviteterne er som regel knyttet til mikrolån (små erhvervslån) eller udlån af dyr. En del udviklingscentre opdrætter dyr, som de låner ud til familier, så de kan starte et dyreopdræt. Tilbagebetaling foregår med dyr af egen avl. Ved lån af dyr er det altid et krav, at låneren deltager i et dyreopdrætkursus i udviklingscentret. Der holdes også kurser i jordbrug og gartneri for at få så høj en ydelse ud af jorden som muligt.
 
Små lån på mellem 300 og 500 kroner gives som solidaritetslån med lav rente. Lånet gives til enkeltpersoner i en gruppe, og gruppen hæfter solidarisk for lånet. Det øger ansvarligheden og tilbagebetalingsraten er høj. Lånet sætter den enkelte i stand til at starte produktion, som så igen kan sikre en stabil indkomst.

 

Kontakt til barnet
Post og gaver til og fra sponsorbarnet håndteres i udviklingscentret. I BØRNEfondens programlande udbringer postvæsenet ikke til landsbyerne. Men hver måned holder På tavlen holdes styr på arbejdet i centret.centercheferne møde på BØRNEfondens hovedkontor i landet, og de medbringer her månedens post til og fra udviklingscentrene. I udviklingscentrene henter børnene selv posten eller den tages med ud til familien ved familiebesøg. 
 
En del sponsorer sender pengegaver til deres sponsorbarn én eller to gange om året via BØRNEfonden. Socialarbejderen indkøber efter samråd med familien varer, som udleveres i udviklingscentret. Hver vare bliver bogført, og sponsorbarnet skriver et takkebrev til sponsor, hvor hver ting, der er købt for gavebeløbet, er anført. 





 
 


BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf: 7022 1211 | Fax: 3584 0211 | CVR: 33969813 | Giro: 195-9700 | mail@bornefonden.dk